Ihh altså sikken glæde – vi er så stolte af det output Oscar og Kimba har formået at skabe. Her er to af de 7

Ærligt og kærligt familie-opdræt af stabyhoun
Ihh altså sikken glæde – vi er så stolte af det output Oscar og Kimba har formået at skabe. Her er to af de 7
Kimba har nu født velskabte 3 tæver og 4 hanhundehvalpe. De er SÅ bedårende !
Hun fødte de første fire hvalpe hjemme lige efter bogen, men gik desværre herefter lidt i stå. Vi kontaktede vores dyrlæge, der hurtigt lavede plads til en ultralydsscanning af de resterende, ufødte hvalpes hjerteslag. De var en anelse påvirkede og dyrlægen anbefalede – for at være HELT sikre på optimal fødsel af de sidste fem hvalpe – et kejsersnit, hvilket vi naturligvis besluttede at få foretaget.
Vi mistede desværre to tæver, som var døde og spærrede allerede inden fødslens start – og var årsagen til at fødslen var gået i stå.
Dermed endte det med 7 dejlige, nuttede og vidunderlige skabninger. Vi nyder hver dag med dem – og er SÅ stolte af Kimbas omsorgsfulde moderskab trods smerter fra operationen.
Som novice indenfor indkøb af hunde udstyr til drægtig tæve er det en fornøjelse at handle hos www.Klausen-import.dk . Der er mange ved-beds at vælge imellem og kvaliteten er i top og deres service ligeså. De har også mange andre interessante varer så tøv ikke med at se på deres hjemmeside og er der spørgsmål så kontakt dem de er hurtige til at svare !
Så kom den store dag hvor den første ultralyd-scanning skulle vise om parringen havde båret frugt. Og, ja, der var ingen tvivl. Der er mini-vovser derinde !
Hvor mange – og hvilket køn – ved vi ikke endnu, men nu er toget i hvert fald startet 🙂
Det bliver spændende at følge.
Om ca 14 dage – samtidig med en sidste herpesvaccination – laver vi en ny (kontrol-)scanning, hvor vi desuden kan fastlægge fødselstidspunktet ret præcist.
Hold øje med siden…
Progesterontallet sprang til 7 og Kimba tog turen til det smukke Nordjylland – nærmere Sæby – hvor flotte Oscar bor.
De to hunde kunne lide hinanden fra første møde og var helt med på hvad det handlede om 🙂
Det blev til nogle gode dage og vellykkede parringer hos Eva og Oscar i Sæby.
En stor tak til Eva for gæstfrihed, ekspertise og overblik.
Første måling hos dyrlægen viste et tal på lidt under 1.
I dag skal vi så til 2 måling og er meget spændte på hvad den nu viser 🙂
Nu har vi lavet en aftale om den første progesteronmåling, underlivsundersøgelse og herpes-vaccination…
Så er det oppe over. Der “er kommet blod”, og om en uge er det tid til den første progesteronmåling og den første herpes-vaccination. Spændende…
Kimba byder velkommen til familiens website.