Hvalpeplaner

Kimba som hvalp

I 2018 tog vi den store beslutning at Kimba skulle have lov at prøve at være mor.

Efter de skønne oplevelser med at se hvalpene vokse, både mentalt og ikke mindst fysisk, og opleve glæden ved at aflevere dem til deres nye ejere, som har ventet spændt så længe, så besluttede vi, at det ikke var sidste gang, vi ville have hvalpe.

Udvælgelse af hanhund:

Når vi nu beslutter os for at arbejde for et kuld hvalpe, går arbejdet i gang med at finde en egnet hanhund. Det er ikke sådan “bare lige” at finde sådan én, da der er mange strikse krav, så vi har DASK (Dansk Stabyhoun Klub, vores specialklub) med til at hjælpe os. De er både dygtige og søde til at guide’.

Ud over de formelle krav til diverse prøver for hofte-/albue-dysplasi, CDF, til race-renheden igennem stamtavle og til udseende igennem DKK-anerkendte udstillinger, så skal der sikres en lavest mulig indavlsgrad (vi har været heldige at opnå 0.0% i vores avl indtil nu).

Vores yderligere mål i søgningen desuden er at hanhunden er flot og at de to forældre passer mentalt sammen.

Vores fokus i den første tid

I ordet “familieopdræt” ligger at vi har som ypperste formål at gøre den racerene Stabyhoun til den bedste og mest stabile mulige familie hund. Hvalpen skal være en del af vores hverdag, opleve og blive tryg ved almindelige lyde, lugte og oplevelser, den vil blive udsat for i sin familie. Nærhed, kærlighed, leg og udforskning er vores vej til tryghed og udvikling.

 

Hvis en lille hvalp får positive oplevelse ifm forskellige påvirkninger “på det rigtige tidspunkt” under dens alleførste tid, vil den “lagre det” i en erfaring, den aldrig glemmer. Derfor bliver den hos os udsat for rigtig meget inden den er 7 uger

  • at opleve høje, almindelige lyde fra støvsuger, køkkenmaskiner og græsslåmaskine, samt “hårde lyde” fra DKK’s lyd-CD krydret med lydene fra naboens landbrugsmaskiner og den nærtliggende, militære øvelsesbane
  • opholder sig i hvalpekassen, badeværelse, haven og bil
  • lege medvand, bolde, pivedyr, mælkekartoner og trælegetøj
  • at møde – og have hyppig fysisk kontakt med – børn, voksne og andre hunde, katte, køer, heste, edderkopper og ældre mennesker
  • gået på græs, fliser, aviser og tæpper
  • at være i by, i skov, på mark, ved vej og ved vandet
  • at opleve udfordringerne på en agilitybane, tunnel, kravle, trapper og ind og ud af dør med trin

Mere info ?

Hvis du /I bliver mere nysgerrige på racen eller på os, vil skrives op til hvalp eller har kommentarer eller spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os på telefon 22.99.20.50 eller mail staby@kaas-klitgaard.dk

Status: 

Afventer hvalpe omkring 17 juni 2019