Alle Ayas brødre flyttet hjemmefra …

De fire vidunderlige hvalpe

Så kom dagen hvor alle Ayas brødre var rejst til deres dejlige familier i Gadstrup, Virum og Humlebæk. Jeg ved de er skønne frække nysgerrige krudtugler der vil give familierne stor glæde. Vil savne dem og deres væsen. til vi ses igen.

Aya

Aya har nu mor Kimba at drille og spille op til; og os andre og vi nyder det. Det er en fornøjelse for mig at have fuldt hendes udvikling fra fødsel og de år der kommer. Hun er en lækkerbidsken.

Aya bliver forhåbentlig vores nye avlshund efter Kimba der jo desværre ikke kan få hvalpe mere. Men lige nu er hun vores lille skønne hvalp der nydes med dejlige Kimba.

Neden for er et familiebillede hvor tre generationer er samlet. De 4 Hvalpe, mor Kimba, far Sofus og Farmor Tjiske.

Familiefoto e generationer og de 4 nuttede hvalpe

Nedenfor er nogle af de billeder der er taget i de 8 uger der nu er gået og hjemmesiden har været ude af funktion – desværre

Sommersolhverv

Her i soveværelset, barselsstuen oplever jeg tydeligt de længere lyse nætter. Det er faktisk dejligt når jeg igen kan opleve flagermusene og fuglene der er længere ude og ligeledes når de vågner igen i det hele taget naturen der ændrer sig. Jeg sover ikke så meget – men det er helt ok.

Hvalpene sover mere og mere , spiser mere og mere. Udvikler sig.

Spise – spise, vokse – vokse
Kimba overgiver sig

3 på stribe / 1 uge nu

Jubii … så kom de

Allerede fredag begyndte Kimba sin igangsættelse. Alt gik så fint og de 3 første nuttede hvalpe kom til verden temmelig hurtigt efter hinanden. Så gik Kimba i stå, selv om hun forsøgte at presse i 2 timer. Vi kendte jo desværre symptomerne og vidste hvad vi nu skulle. Vores dyrlæge har heldigvis vagtservice og er tæt på. Det viste sig ved ultralyd at den ene hvalp havde meget lav puls og den anden bagved havde fint hjerteslag. Så akut kejsersnit med udtagning livmoder var desværre nødvendigt. Efter godt 4 timer kunne vi hente en medtaget meget Kimba og nu 4 hvalpe og den med lav puls desværre var død.
Kimba er her efter stærkt knyttet til hvalpene, og forlader dem nødigt.
Det er derfor vigtigt, at der altid er frisk drikkevand samt foder ved fødekassen. Hun forlader kun lige hvalpene for at tisse og besørge – en lille tur på marken her 5 dage efter er også ok.

Alle hvalpe er solgt


Lige op over …

Så er der ikke mange dage til og som I kan se på røntgen er der 5 små hunde på vej – på lørdag den 15 juni.
Kimba er ved at forberede sig til fødsel, hun er ikke helt så aktiv som vanligt, går lidt hvileløst rundt – roder i tæpper og i fødekassen, spiser ikke så meget, men vil heldigvis gerne med på skovtur. For at følge nærmere efter hvornår det går i gang er vi i dag begyndt at tage hendes temperatur

For det meste klarer tæverne det selv – så vi skal være fødsels standby når det begynder .. vi skal give vand, nusse, veje, måske hjælpe lidt og så tørre de små ny i et lunt håndklæde….og så skal Kimba lige rengørres og det samme skal fødekassen inden de kan få mere ro.

Så nu vil jeg nyde de smukke pæoner udenfor mit vindue, læse lidt mens jeg spændt venter sammen med familien

Noget er på vej

De næste uger sker der rigtig meget med Kimba og de hvalpe hun bærer – det bliver meget synlige faktisk. Det mærkværdige er faktisk at hun ikke selv giver udtryk for at der er noget, hun er aktiv når vi går i skoven, laver de samme øvelser og leg. Fostrene er nu færdige hvalpe der blot skal vokse sig færdige det vil sige at pels og farve markeringer er færdige, det set sidste der mangler. Nu venter vi bare lidt endnu inden vi tager røngten.

drægtig

Foråret er fløjet afsted.

Det er temmelig mange dage siden jeg sidst skrev er på hjemmesiden, der er plads til forbedringer der.

Vi voksne begyndte i vinter månederne at se i hundeweb efter en hanhund der kunne være interessant at parre Kimba med. Vi fandt nogle stykker og igen var vores klub DASK så gode til at hjælpe. Det er nemlig ikke altid helt let at gennemskue stamtavlerne. Vi fandt Sofus der er en meget venlig, rolig og imødekommende hanhund … og så er han en rigtig flot !

Sofus

Vi talte så med resten af familien og det ikke kunne være skønt med endnu et kuld hvalpe og endda i deres sommerferie hvilket betød ingen rejse eller sommerhus …men vi ville skulle beholde en af tæverne fra kuldet og SÅ ville de rigtig gerne at Kimba skulle have hvalpe igen.

Sofus ejere og vi planlagde et møde hvor de to hunde fik mødt hinanden inden parring skulle finde sted; og det gik rigtig godt.

Hvad er der ellers sket siden jul – jo vi har desværre måttet sige farvel til Hugo og Viggo vores to nymfeparakitter, først døde den ene og dernæst den anden nok af sorg over at miste en god kammerat. Nuggi vores gamle dværgvædder på 8 år kunne heller ikke mere og blev afleveret hos dyrlægen

Jeg fik et kennelmærke som jeg er meget glad ved. En af de ting som jeg og resten af familien havde glædet rigtig meget til var årets avlerdag hvor vi skulle se det meste af Kimbas kuld fra 2018 og endda på deres 1 års fødselsdag. Kimba var i løb og blødte meget kraftigt så vi wholesale promotional items på dagen måtte aflyse – så ærgerligt. Hvalpene fik top karakter og det er vi meget stolte af. Nu håber vi at nogle af ung hundene vil komme forbi og se de nye hvalpe.

Så kom de dage hvor de skulle parres og det gik rigtig godt, de kunne godt lide hinanden og vidste godt hvad det gik ud på. Meen nu skal vi “bare” vente og vente til røngten hvor antallet af hvalpe kan ses og så venter vi igen til Kimba går i fødsel 🙂

Parring af Kimba og Sofus


En måned efter juleaften

Vi har haft en skøn juletid med alt hvad der til hører.

Nytåret er ikke Kimbas bedste tid på året på trods af talrige lydtræninger mm men vores dygtige dyrlæge har fundet et middel der sammen med Kalm skulle hjælpe Kimba til at få en bedre aften end de tidligere ….. og ganske rigtigt Kimba havde en fin aften, var opmærksom, halen lovrede, lå stille under bordet men ellers godt med indtil klokken 24 der var det lidt for meget for hende og vi ved nu hvor meget der skal doceres til næste nytår så hun kan være med på den gode måde uden stress lidt længere.

Her i Bregnerød ligger der lige nu stadig godt en centimeter sne og metrologerne lover mere denne weekend – så vil Kimba gerne lege i og med sneen det er skægt.

Kimba har sammen med Lars været på visit hos Sofus – og dennes ejere – som er Kimbas nye “herrebekendskab”, han er rigtig flot, rolig og de havde et godt første møde. Sofus og hans familie bor tæt på hvilket gør mangeting meget lettere i den tid der nu skal komme.

Det er blevet skrevet på Stabyhoun klubbens hjemmeside at vi forventer at parring sker i april og så må vi se hvad det bringer med sig.


Verden er så stor så stor :-)

Hvalpene vokser og vokser …. det går så hurtigt. Vi nyder at kunne være udenfor og møde de finurlige og interessante ting der er der…. som heste, fugle, myrer, insekter, græs … vi graver, løber, ruller, sover udenfor hele dagen og nyder det. Der kommer gæster både børn og voksne.

Legepladsen udenfor

Vi har været på nogle køreture i bil, på tur i gågaden hvor mange forskellige mennesker og hunde ville hilse på og fotografere de søde hvalpe. 

Nu er de blevet vaccineret, chippet og fået sundhedstjek inden de lige om lidt langsomt begynder at skulle forlade os …. til de dejlige familier der venter spændt på deres nye familiemedlem ….men det bliver tomt…

Sundhedstjek

Flyttedag … nye tider

Dejligt at bide lidt i denne underfundige tingest

Mor vi går lige ud og leger 🙂

Så kom dagen hvor fødekassen kom i stuen og der kom hvalpehegn rundt om. Sikke stor verden lige pludselig blev 🙂

Resten af familien er super glade for endelig at kunne være med når der skal skiftes vedbeds, kæles, vejes, klippes klør og iagttages.

Vi glæder os til at vores 7 gode købere skal møde deres nye elskelige familiemedlem. Køberne er fra Nordjylland, Sønderjylland, Midtjylland, Nordsjælland og Københavns området så vi må sørge for at mødes en gang om året 🙂

Vi går allerede og taler om at lave et kuld mere… men lad os nu se 🙂

 

Livet i en Fødekasse

Det er en helt anden duft og leben der er omkring fødekassen end for 14 dage siden…. der sker så meget fra dag til dag. De små lækre mini-stabyer kan nu næsten gå lidt selv om balancen ikke er helt god … så vælter de. De finder rigtig hurtigt deres mor og får mælk som hun har rigeligt af…. de har næsten tre dobblet deres fødsels-vægt hvilket dyrlægen roste da hun skulle tilse Kimbas kejsersnit. Vi kan alle 4 falde i staver når vi beundrer alle de super søde hvalpe…

Tiden går ligesom i stå 🙂 I kan glæde jer kære hvalpekøbere 

Om lidt har de øjne selv om det stadig vil være lidt sløret for dem og så forsvinder den prop der er i øret og de kan pludselig høre deres omgivelser og dem selv … det bliver spændende